Alle mennesker fortjener værdig mad hele livet – og det har Dysfagi Centret en opskrift på. Ingredienserne er stærke holdninger til værdighed og mange års erfaring som økonoma og køkkenchef.
Opskriftens hemmelige ingrediens er et langvarigt samarbejde med en kok, der er ekspert i molekylær gastronomi. Dermed er viden fra verdensberømte Michelin-restauranter nu omsat til synkevenlig mad, der smager, dufter og ser ud, som vor mor lavede den. Og hvor næringsværdien vel at mærke fortsat er i top. Værdighed og livskvalitet i dagligdagen.
Majken deler rundhåndet ud af denne viden på sine kurser og workshops, der spænder fra teoretisk-praktiske introduktioner til dysfagi over implementering af værdig kost i menuplaner til hands-on undervisning i storkøkken. Læs mere om de forskellige kurser og workshops, og tøv ikke med at kontakte Majken, hvis I har særlige ønsker, behov eller ideer – de beskrevne kurser og workshops kan naturligvis tilpasses.